23948sdkhjf

Endnu et samråd og milliardhul i Togfonden

På et åbent samråd skal to ministre svare på, hvordan regeringen vil finde de milliarder, der mangler i Togfond DK. Venstre kalder sagen meget alvorlig
Regeringens Togfond DK til 28, 5 mia. kroner er efterhånden ved at udvikle sig til en rigtig tabersag.

Årsagen er, at oliepriserne endnu en gang er blevet nedjusteret fra 88 til 61 dollars per tønde, og da olien fra Nordsøen finansierer Togfonden, betyder det et milliardhul i fonden.

Det har fået Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der alle står uden for forliget om Togfond DK til at kalde ikke færre end fire ministre i samråd.

Først var det skatteminister Benny Engelbrecht (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), der var kaldt i kollektivt åbent samråd. Her skulle de to ministre redegøre for, hvor på finansloven regeringen løbende vil finde den manglende finansiering af Togfond DK, som i øjeblikket bliver på omkring 18 mia. kroner.

Vigtig og alvorlig sag

Nu er også transportminister Magnus Heunicke (S) og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) kaldt i åbent samråd om, hvad regeringen vil gøre, når indtægterne fra Nordsøolien ikke alene kan finansiere en række udvidelser af jernbanenettet.

Samrådet skulle have fundet sted i denne uge, men er blevet udsat. Der bliver dog en hel del at forklare, når der er fundet en ny dato, mener Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

”Det er en uhyrlig vigtig og meget alvorlig sag. Jeg kan ikke huske tidligere politiske sager, hvor en regering har skubbet så stor en regning foran sig. Der mangler op mod halvdelen af pengene i Togfonden, som de nu vil finde på finansloven. Det er simpelthen uartigt og derfor skal sagen vendes”, siger han.

Plan der passer

Hvis blå blok efter det kommende folketingsvaj står med magten, så kan Togfonden ikke trækkes tilbage, da den bygger på et forlig mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det kan betyde, at en ny V-regering skal findes fondens finansiering på kommende finanslove.

”Min opfordring vil derfor være, at forligskredsen laver et grundigt serviceeftersyn af Togfonden og får lavet en plan, der passer til pengene”, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard slog på samrådet i sidste uge fast, at hullet i Togfond DK ikke skal finansieres af skattestigninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251