23948sdkhjf

Omfartsvej har skabt liv

Flere års byggepause blev brudt, da ny omfartsvej i Slagelse blev åbnet
Der har været flere års byggepause i Kina-Japanvejs-kvarteret i Slagelse, men den blev brudt da vvs-grossisten AO Johansen byggede ny butik for halvandet år siden. Og siden er det gået stærkt.

Og anlæggelsen af ny omfartsvej i området har bidraget positivt.

”Det er Omfartsvejen, som har skabt liv i området. Tilgængelighed og synlighed betyder så utroligt meget, når landsdækkende kæder beslutter, hvor deres butikker skal lægge. Og jo flere forskellige butikker der kommer til, jo mere attraktivt bliver området for andre. Så det betyder meget, at et ”lokomotiv” som Biltema med mange besøgende hver dag, vælger at bygge her, forklarer direktør Henrik S. Nielsen fra DN Entreprise, som er totalentreprenør på flere byggerier i området.

Læs også: " Butiksbyggeriet er i kraftig vækst i Slagelse ".

Trække flere kunder til

Det er da også Biltema og omfartsvejen, som får Sejs Dyner til at gå i gang med at bygge butikken netop nu – den 7.000 kvm store grund, har de nemlig efterhånden ejet i fem år.

”I fremtiden vil vi kunne trække kunder fra blandt andet Kalundborg, som i dag er nødt til at køre til Næstved for at handle i Biltema. Nu kan de få det hele i Slagelse og jo flere store butikker vi kan få til området, jo bedre er det. Og vi har endeligt fået ordentlige tilkørselsforhold med den ekstra vej ind til området og nem adgang til motorvejen”, forklarer stifter og ejer Thomas Sejs fra Sejs Dyner.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094