23948sdkhjf

Københavns bundplacering er pinlig

Erhvervslivet i København må fortsat slås med tårnhøje udgifter til grundskyld og dækningsafgift, viser ny undersøgelse, og det er pinligt, mener Liberal Alliance
Dansk Byggeri har udgivet deres årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, og igen er det deprimerende læsning for erhvervslivet i København.

Generelt er kommunernes erhvervsvenlighed forbedret – og det er jo glædeligt – men landets hovedstad er skuffende placeret helt nede som nummer 90 på listen, præcis som sidste år.

Mens 22 kommuner har afskaffet byggesagsgebyret og 19 kommuner har nedsat dækningsafgiften, må erhvervslivet i København stadig slås med blandt andet tårnhøje udgifter til grundskyld og dækningsafgift, for lidt udlicitering på tekniske områder, for lange sagsbehandlingstider og for høje gebyrer.

Den dårlige placering undrer mig desværre ikke, for indsatsen for erhvervslivet i København består mest af snak, skåltaler, gode intentioner og rapporter og strategier på glittet papir.

Nu har vi igen dokumentation for, at det naturligvis ikke nytter uden konkrete initiativer, der gør det lettere at drive erhverv. Jeg ved snart ikke, om det røde flertal på Rådhuset mener, at København kan forbedre sin placering med mere glittet papir, eller om de bare er ligeglade.

Liberal Alliance lover under alle omstændigheder at kæmpe ufortrødent videre for erhvervslivet i København, så vi kan få øget vækst frem for pinlige bundplaceringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125