23948sdkhjf

Netværk vil genoprette image for genbrug af byggeaffald

Genbrug af byggeaffald led et alvorligt knæk, da det kom frem, at man ikke kunne stole på kvaliteten af blandt andet genbrugsjord. Men det vil en netværksgruppe nu rette op på
Byggeaffald har i en årrække været ret populært herhjemme som genbrugsmaterialer. Det være sig jord, gamle vinduer, døre, sten og meget, meget mere. Faktisk var genbrug af byggeaffald i alle afskygninger målt på procent ret højt oppe på den internationale hitliste. Det skønnedes tidligere at op mod 94-96 procent af byggeaffaldet.

Men troen på, at byggeaffaldet er forsvarligt at bruge, blandt andet på grund af farlige miljøstoffer og andet, led et knæk, da det kom frem, at der har været situationer, hvor genanvendt jord ikke har levet op til de specifikationer, der kræves.

Samtidig er der også kommet nye undersøgelser, der påviser at byggeaffald rummer andre farlige miljøstoffer udover PCB, bly med videre.

Men i takt med, at der nu sættes fokus på disse områder, blandt andet fra nedrivningsbranchen selv, mener man i Dakofa, Dansk Kompetencecenter For Affald, at tiden er inde til at slå et slag for genanvendelse af byggeaffald.

Skeptiske bygherrer

Det sker gennem et netværk bestående af repræsentanter fra Dakofa, netværkets formand, Erik K. Lauritzen, samt repræsentanter fra Dansk Byggeris Nedbrydningssektion, og fra Miljøsektionen i samme organisation.

”Det anslås at B&A-affaldet udgør over fem millioner tons på årsbasis, og at det årlige forbrug af grus og sten kan erstattes med op til 10 procent af genanvendelig nedknust beton og tegl fra nedrivninger. Der er imidlertid en række forhold og barrierer for nyttiggørelse/genanvendelse af ressourcerne, som kræver stor opmærksomhed og en betydelig indsats fra alle parter i værdikæden såvel i affaldssektoren som i byggesektoren”, siger netværkets formand, Erik K. Lauritzen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

”Interessen for genanvendelsen af byggeaffald kunne være større. Bygherrer og rådgivere er skeptiske over for højere kvalitet i genanvendelse af B&A affald. Markedet for genanvendte produkter er marginalt og stort set uinteressant for byggesektorens aktører”, siger han videre.

Erik K. Lauritzen forklarer videre, at det overordnede mål for netværket er at skabe en platform for konstruktiv og respektfuld dialog og at skabe en fælles forståelse for nedrivning, sortering, genbrug, genanvendelse og bortskaffelse af B&A-affald med fokus på kvalitet i genanvendelse, størst mulig nyttiggørelse, substitution af naturlige råstoffer og mindst mulig deponering eller specialbehandling af affaldet. Der arbejdes fokuseret på konkrete og aktuelle problemstillinger, som er de største udfordringer for både kvalitet og øget genanvendelse.

Alle må være med

Alle parter med interesse i bygge- og anlægssektorens materialestrømme, herunder bygherrer, entreprenører, rådgivere, myndigheder, leverandører af byggematerialer opfordres til at deltage i netværket.

Netværket henvender sig også til organisationer og institutioner inden for forskning, udvikling og uddannelse.

”Processen fra renovering eller nedrivning af byggeri og anlæg til genanvendelse af bygge- og anlægsaffald indeholder adskillige trin, hvor en række forskellige aktører er involveret. I Dakofa arbejder vi med hele værdikæden for øje, og sætter særlig fokus på de trin og processer, hvor nedrivnings- og affaldssektorens aktører er involveret. Det er vores hensigt, at netværkets indsats skal sigte mod at inddrage byggesektoren og de relevante brancheorganisationer i markedsføring af de genanvendelige/genbrugelige materiale. Vi mener i øvrigt at byggesektorens organisationer og brancher i langt højere grad end hidtil bør tage ansvar og ejerskab for genanvendelse af B&A som et væsentligt element i bæredygtigt byggeri”, påpeger Erik K. Lauritzen.

Indsatsområder
Netværket arbejder med fire indsatsområder:
Miljøscreening og –kortlægning
Sanering, nedrivning og sortering
Behandling
Anvendelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109