23948sdkhjf

Ny asfalt på Ringstedvej syd for Roskilde

Vejarbejde på Lindenborgvej syd for Roskilde forsinkes på grund af vejret
Trafikken og vejrliget har slidt så meget på de ca. 0,7 kilometer af Ringstedvejen, at Vejdirektoratet nu har udskiftet det øverste lag asfalt på strækningen omkring krydset ved Lindenborgvej syd for Roskilde. Fræsningen blev udført fra den 4. august, og asfalteringen begyndte den 10.

”Vi mangler fortsat at asfaltere halvdelen af strækningen på Ringvejen. Regnen har desværre gjort, at vi er blevet en lille smule forsinkede. Efter planen skulle vi være færdige torsdag den 13. august, men afhængiog af vejret, kan det godt ske, det først bliver mandag den 17.”, siger Søren Nielsen, afdelingschef for Munck Asfalt Sjælland.

Voldsom kørsel

Også Holbækmotorvejen har også været under vejdirektoratets høvl. Det skete på strækningen ved frakørsel 7B øst for Fløng. Arbejdet blev udført den 7. august, ligeledes i aften- og nattetimerne.

”Der blev fræset den 2. august og udlagt asfalt den 3. august. Det gik planmæssigt, men vi oplevede dog, at visse bilister udviste manglende hensyn til asfaltarbejderne og kørte for stærkt, hvilket vi naturligvis synes er beklageligt. Man bør altid respektere hastighedsgrænserne ved vejarbejder, både af hensyn til sig selv og af hensyn til vejarbejderne”, siger Ingeniør Torben Nielsen, Vejdirektoratet.

Ingen respekt for arbejdere

Arbejdet ved frakørsel 7B blev også udført af Munck Asfalt. Mens vejarbejdet stod på, var der en indskrænkning til et spor og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t på strækningen. At billisterne ikke overholder fartbegrænsningen og ikke udviser hensyn, er langt første gang, fortæller Søren Nielsen fra Munck Asfalt.

”Det er et generelt problem, at vores medarbejdere ikke bliver respekteret. Det er som om, der hersker en holdning blandt bilisterne om, at de har absolut første prioritet. Det er heldigvis ikke sket nogen ulykker, men vi kan kun appellere til trafikanterne om at køre forsigtigt og lade være med at kaste ting efter medarbejderne, som det er sket i andre tilfælde, siger Søren Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126