23948sdkhjf

Ny testlejlighed skal sikre bedre velfærdsteknologi

Københavns Kommune åbner i i dag en specielt designet og bygget testlejlighed, som skal teste velfærdsteknologiske løsninger for at sikre, at de reelt vil forbedre de ældre københavneres hverdag
Københavns Kommune vil være firstmovers inden for brug af velfærdsteknologi, der reelt kan forbedre de ældre københavneres muligheder for at leve et sundt og aktivt liv.

Det skal ske ved at kvalitetssikre teknologierne i en ny testlejlighed, hvor brugere selv kan afprøve tingene i realistiske omgivelser.

Testlejligheden er udviklet i samarbejde med Gaihede, ingeniører & arkitekter. Den er designet og bygget, så den hurtigt kan forandre eksempelvis badeværelset fra at være en kopi af et toilet i en lille københavnerlejlighed til at være et stort institutions-badeværelse i et plejecenter-miljø.

Det sikrer de perfekte rammer til afprøvning, fortæller projektleder af Living Lab Strandvejen, Anne Hasselbalch, specialkonsulent i Sund Vækst under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

”Det er afgørende at vi finder de rette teknologier. Teknologier som kan implementeres i stor skala, og dermed komme mange ældre københavnere til gode.”, siger hun.

Testlejligheden er en del af kommunens rehabiliteringscenter på Strandvejen på Østerbro, og her skal komme forskellige brugergrupper for at teste teknologierne af.

I lejligheden er der allerede installeret mange forskellige teknologier. Det er alt fra intelligente gardiner til sundt lys. Der er biometrisk adgangskontrol, så et fingeraftryk åbner døre. Der er flere forskellige typer sensorer for eksempel gulvsensorer og sengesensorer.

Flere installationer er allerede indbygget i testlejligheden, og samtidig er den forandringsparat.

Vægge, køkken og badeværelse kan ændres hurtigt, og der er lavet installationsvægge. Det gør, at nye teknologier hurtigt kan komme i spil, hvis eksempelvis en leverandør vil prøve et nyt produkt af.

Tæt samarbejde

Kravene om disse omstillingsmuligheder har været en stor, men spændende udfordring, fortæller projekteringsleder hos Gaihede, ingeniører & arkitekter, Keld Scotwin.

”Living Lab har været et spændende og udviklende projekt for alle involverede. Det var nødvendigt med et helt tæt samarbejde mellem alle parter, leverandører og kommunen. Det har stillet store krav til design og byggeteknik. Men udfordringen er blevet løst takket været det store engagement fra alle”, siger Keld Scotwin.

De samme toner lyder fra projektleder Anne Hasselbalch, der roser testlejlighedens fleksibilitet, og så glæder hun sig over selve arkitekturen og sammenbygningen med det eksisterende rehabiliteringscenter. Lejligheden er blevet lys og transparent takket være den udbredte brug af glas.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111