23948sdkhjf

Miljøborgmester ønsker flere dele af København bilfri

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) vil gøre den historiske Middelalderby fri for biler, så byliv, fodgængere og cyklister kan få bedre forhold
Når den nye metrolinje Cityringen står klar til indvielse i 2019, bliver Københavns historiske Middelalderby omkranset af metrostationer beliggende på Rådhuspladsen, Gammel Strand, Kongens Nytorv og Nørreport Station.

Det gør det muligt at nå alle mål i den historiske Middelalderby med metro og maksimalt fem minutter til fods. Derfor bør Borgerrepræsentationen gøre den historiske bymidte bilfri, mener teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

”Allerede i dag er presset på Middelalderbyen stort på grund af de mange forretninger, kulturtilbud og arrangementer. Presset vil kun stige de kommende år, efterhånden som København vokser med 100.000 indbyggere, og byen tiltrækker stadig flere turister. Hvis ikke vi har modet til at prioritere, vil presset på bydelen blive for stort. Med sine smalle gader og store pladser er området skabet til fodgængere, cyklister og byliv. Det skal vi skabe bedre plads til ved at gøre bydelen bilfri”, siger Morten Kabell i en pressemeddelelse.

Flere gader er bilfri

I 1960’erne blev bilerne forvist fra det vi i dag kender som Strøget. Og efterfølgende er flere gader som Købmagergade, Fiolstræde og Stræderne blevet helt eller delvist bilfrie, mens der er blevet nedlagt parkeringspladser til fordel for mennesker og byliv på blandt andet Gråbrødretorv, Amagertorv og Rådhuspladsen.

I forbindelse med budgettet for 2016 aftalte et meget bredt flertal af Borgerrepræsentationens partier, at kommunen skal undersøge muligheden for at erhverve et parkeringshus. Til gengæld skal der nedlægges op imod 300 parkeringspladser for at skabe plads til gode byrum og bedre cykelparkering.

Morten Kabell foreslår, at man derfor tager skridtet fuldt ud og begrænser adgangen for biler inden for området afgrænset af Nørre Voldgade, Vester Voldgade, Stormgade, Holmens Kanal og Gothersgade.

Markant løft til bylivet

Det skal bane vejen for at give bylivet et markant løft ved at lade både Rådhuspladsen og Kongens Nytorv smelte sammen med Strøget, mens der skal skabes et nyt stort og solrigt byrum langs de historiske kanaler ved at gøre Gammel Strand, Højbro Plads og Ved Stranden fri for biler. Hvis det også er muligt at lukke Stormgade helt eller delvist for biltrafik, kan også Christiansborg Slotsplads blive en del af det nye byrum.

”Langt størstedelen af trafikken i Middelalderbyen foregår allerede i dag til fods, på cykel og med kollektiv transport. Der er ganske få biler tilbage i området, men bilerne optager uforholdsmæssigt meget plads. Ved at gøre området bilfrit vil Middelalderbyen blive meget mere attraktiv og velfungerende for beboere, besøgende og de mange butikker, cafeer og kulturinstitutioner,” forudser Morten Kabell.

Københavns Kommune gennemførte i 2005 et forsøg med en bilfri by i netop området.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11