23948sdkhjf

Regeringen afviser dialog om storebæltsindtægter

Arrogant, mener SF, der i går flere gange fik det samme svar fra transportministeren under ultrakort samråd
Det tog under 10 minutter at afvise enhver diskussion om, hvordan indtægterne fra Storebæltsforbindelsen fremover skal bruges.

I går var transportminister Hans Christian Schmidt (V) kaldt i samråd, hvor Transportudvalget havde bedt ham redegøre for planerne for den fremtidige brug af indtægterne fra Storebæltsforbindelsen til finansiering af andre samfundsopgaver.

Baggrunden er, at regeringen har spillet ud med en forlængelse af tilbagebetalingstiden for at finansiere en række andre formål, på trods af at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i valgkampen talte for en sænkning af priserne for at krydse den faste forbindelse.

Men ministeren svarede afvigende på spørgsmålet:

”Jeg er blevet bedt om at redegøre for regeringens planer for den fremtidige brug af indtægterne fra Storebæltsforbindelsen til at finansiere andre samfundsmæssige opgaver - og jeg kan gøre det ganske kort: Det har regeringen ingen planer om”, gentog ministeren flere gange.

Krigserklæring til udvalg

Det svar var SF’s transportordfører, Karsten Hønge (SF), der havde stillet samrådsspørgsmålet, ikke tilfreds med.

”Det er en arrogance, som vi sjældent ser i Folketinget og en krigserklæring til udvalget. Ministeren forsøger, at slippe fra en relevant politisk debat om, hvorvidt pengene kunne bruges til eksempelvis andre infrastrukturprojekter. I stedet for at gå i konstruktiv dialog går han ind i en skyttegravskrig”, sagde han efter samrådet, mens Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested mente, at samrådet ”kandiderede til at være det korteste nogensinde”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125