23948sdkhjf

DEBAT: Hvem bestemmer prisen på fjernvarme?

Prisen på fjernvarme kan være vidt forskellig, alt efter hvor man bor. Forbrugerne ærgrer sig, men accepterer prisforskellen. En mere ensartet prisstruktur ville gavne alle danske varmeforbrugere
Der er i dag stor forskel på fjernvarmepriser, som kan svinge med helt op til 50 procent, afhængig af hvor man bor i landet. På den anden side af kommunegrænsen kan man i mange tilfælde få varmen væsentligt billigere.

Det har som fagperson undret mig i længere tid, hvorfor borgerne bare accepterer denne forskel. I et årsforbrug er der let tale om forskelle på op til 10.000 kroner. Der er hurtigt besparelser til en mindre charterferie at hente.

Dyre ældre anlæg

Prisen afhænger af fjernvarmeværkernes måde at producere varme på. På ældre fjernvarmeværker har man stadig kontrakter med gasselskaberne, hvor det gennemsnitligt koster omkring 400 kroner at producere en megawatt-time fjernvarme. På andre værker udnytter man derimod solens energi til at forsyne op mod 44 procent af den årlige drift, som stort set er gratis ud over investeringen i selve anlægget.

Der er 430 fjernvarmeværker i Danmark, som dækker 64 procent af de danske husstande. Jeg mener, at man i fællesskab bør investere i den mest energirigtige løsning og på sigt mest økonomisk – eksempelvis sol-energi.

I dag har hvert fjernvarmeværk sin egen bestyrelse, som er valgt på lokale generalforsamlinger uden at der stilles egentlige krav til medlemmernes kompetencer – eksempelvis inden for energi. Det betyder, at der i visse tilfælde sidder folk uden faglig indsigt eller økonomisk forståelse. Konsekvensen er, at man træffer valg om indkøb af nye energikilder, som hverken er de billigste eller er fremtidssikrede.

Dårligt købmandskab

Et eksempel på dårligt købmandskab er et dansk varmeværk, der for et par år siden investerede 55 mio. kr. i et halmfyr, som skulle sikre billig fjernvarme de næste mange år. Her har det senere vist sig, at det værste, man kan gøre, er at brænde halm af for at producere el og varme. Det kan man skaffe billigere og bedre på mange andre måder. Det er hurtigt gået hen og blevet en forældet teknologi. Man vil i stedet i dag bruge halmen til produktion i biogasanlæg.

For den almindelige borger, der har meget andet at forholde sig til, går det ganske ubemærket hen. Forbrugerne ærgrer sig, når de modtager den årlige betalingsopkrævning, men tænker, at det ikke være anderledes og betaler. Men det kan det faktisk. Jeg mener, at man på landsplan i fællesskab kan sikre en mere ensartet prisstruktur, som vil gavne alle borgernes pengepunge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11