23948sdkhjf

Base Erhverv skal bygge stort motorvejsdomicil

Horsens-entreprenør har fået sin hidtil næststørste opgave. Et nyt domicil til handelsvirksomheden Toprent
Toprent A/S i Stilling lige nord for Skanderborg, der sælger professionelle produkter til rengøring og hygiejne, opfører nu et nyt domicil på godt 11.000 etagemeter. Byggeriet bliver markant, synligt fra motorvej E45 og et af de største i Skanderborgs erhvervsområde.

Horsens-totalentreprenøren Base Erhverv A/S har vundet opgaven i totalentreprise, og kontrakten er den næststørste – både arealmæssigt og økonomisk – i virksomhedens historie.

Toprent flyttede til Stilling fra Aarhus-forstaden Viby i 2013 og fik dermed 50 pct. mere plads. Men allerede året efter blev lageret for lille til også at rumme volumenvarer til nye kundetyper og efter en dialog med Skanderborg Kommune er der nu godkendt en plan for byggeriet på en 32.500 kvm stor nabogrund, som Toprent har erhvervet.

Base Erhverv begynder på opførelsen af Toprents nye domicil umiddelbart efter sommerferien og arbejder i projektet sammen med Tri-Consult fra Viby J. som ingeniører og Atrio arkitekter fra Horsens. Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S fra Skanderborg har designet det nye domicil og er rådgiver for bygherren.

Stort projekt

”Både arealmæssigt og økonomisk er projektet det næststørste i Base Erhvervs historie. Vi har arbejdet meget længe med sagen, og ser nu frem til et rigtig godt samarbejde med alle parter. Vort totalentreprise-team har arbejdet sammen tidligere, og vi har også tidligere arbejdet sammen med bygherrens rådgiver. Nu glæder vi os til at komme i gang med byggeriet, og ser frem til at aflevere det samlede projekt til bygherren i juni 2017”, siger direktør Klaus Rønslev fra Base Erhverv i en pressemeddelelse.

Toprents nye domicil opføres i betonelementer og får 14 porte ind til lageret. Facaden opføres som en kombination af stålplader og betonelementer, med mange store træ/alu vinduespartier i to etager og med front ud mod motorvej E45. En del af facaden bliver udført som en perforeret stålplade med Toprent-logoet.

Investeringen er på omkring 60 mio. kroner til køb af byggegrund, oprydning på grunden og til selve byggeriet, der består af 8.968 kvm lager og 1.911 kvm. kontor i to etager.

kibe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125