Krævende renovering i den skæve by

Tagrenovering og udfordrende gamle byggeskikke i Dragør stiller krav til planlæggere og håndværkere

Ingen besøger Dragør uden at bide mærke i bindingsværket og de mange stråtækte huse.

”Moderne byggemetoder bør dog ikke bruges på bygninger af ældre dato”, siger tidligere arkitekt og tegnestuechef Ole Storgaard, der i en menneskealder tegnede bygninger og kirker i hele Storkøbenhavn.

”Det kræver både politisk vilje og dygtige håndværkere, hvis bygninger skal bevares i den oprindelige byggestil. Jeg er tilhænger af bevarende lokalplaner, men det er lige så vigtigt, at håndværksmestrene holder sig tæt op af de oprindelige løsninger,” siger 80-årige Ole Storgaard.

Fortjener særbehandling

Alene i Dragør er 32 huse fredede. og byens håndværkerstand har igennem årtier tilegnet sig de erfaringer, der i dag gør dem i stand til at give bindingsværkshusene den kærlige behandling, som facader og tagkonstruktioner fortjener efter i århundreder at have modstået den stive kuling, der fra tid til anden kommer ind fra Øresund.

Ikke én ret vinkel

Dragør er en skæv by. Her i Københavns baghave på spidsen af Amager er der langt til de tårnhøje glasbygninger, der danner Københavns silhuet. Spørger man byens håndværkere, er svaret det samme. Dragør er skæv. Bogstaveligt talt.

”Alt er skævt på de gamle bygninger. Der er ikke én ret vinkel, så loddestokken kan vi godt lade blive hjemme. Det kræver viden om, hvordan håndværksmestrene byggede i gamle dage. Når intet er i vatter og lod, så kan vi ikke bare buldre derudaf,” siger Claus Ettrup, der har arbejdet som tømrer på Dragørs gamle huse siden sin læretid i 1969.

I sommermånederne arbejder Claus Ettrup på en restaurering af Barakgården på Saltholmen, men i foråret var det en stor renovering i Dragør, der fik gavn af hans mangeårige erfaring.

Taget på Dragør Bio ligger i dag solidt og godt, men kort efter nytår var det ved at give op i kampen mod tidens tand.

”Taget var ganske enkelt ved at falde sammen. Spær og bjælker blev i 1920’erne tilvirket med økse, sav og stemmejern, og det er derfor ’noget værre makværk’ at renovere det, fortæller Gert Petersen, på Amager bedre kendt som Murer-Gert.

Genstridigt tag

Dragør Bio blev bygget i 1927 og har alle dage haft et genstridigt tag. Selve konstruktionen var fra starten underdimensioneret, men på trods af den rådgivende ingeniørs advarsler blev bygningen opført. I 2008 måtte lokale håndværkere udføre småreparationer, og i starten af 2016 var der ingen vej udenom en gennemgribende renovering.

Lad de lokale gøre det

73-årige Inge Poulsen ejer bygningen, der huser Dragør Bio. Hun drev selv biografen i 37 år og trak sig først tilbage i 2015, da en biografforening, drevet af frivillige ildsjæle, overtog biografdriften.

Hun kontaktede straks Ole Storgaard, da hun i januar konstaterede, at taget trængte til akut forbedring. Hun havde læst om den pensionerede arkitekt i avisen og ville have Ole med i projektet sammen med en stor gruppe lokale håndværkere.

”Murer-Gert og de andre håndværkere er jo så vant til det, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville bruge de lokale. De ved lige, hvordan det skal gøres,” fortæller Inge Poulsen, som er godt tilfreds med det renoverede tag, hvis levetid nu igen er mange årtier.