Nødvendig opdatering af huse med personlighed

Renovering af huse med sjæl kræver rådgivere og håndværkere med stor viden. I Dragør er den gamle biograf med det genstridige tag blevet udbedret efter alle kunstens regler. Men hastværk kan udviske viden om gamle håndværkstraditioner

Ingen besøger Dragør uden at bide mærke i bindingsværket og de mange stråtækte huse. Mens turister og andre besøgende slentrer gennem de brostensbelagte gader, vandrer blikket hen over de karakteristiske gule facader, der har været et vartegn for Dragør i over 100 år.

Byen har sammen med Sønderho på Fanø danmarksrekord i antal stråtækte huse i bybilledet.

De gamle bygninger er symbol på en håndværkstradition, der har ændret sig i takt med den teknologiske og byggetekniske udvikling.

"Moderne byggemetoder bør dog ikke bruges på bygninger af ældre dato", mener tidligere arkitekt og tegnestuechef Ole Storgaard, der i en menneskealder tegnede bygninger og kirker i hele Storkøbenhavn.

"Det kræver både politisk vilje og dygtige håndværkere, hvis bygninger skal bevares i den oprindelige byggestil. Jeg er tilhænger af bevarende lokalplaner, men det er lige så vigtigt, at håndværksmestrene holder sig tæt op af de oprindelige løsninger," siger 80-årige Ole Storgaard, der i snart 30 år har dyrket interessen for hedengangne byggestile.

Ikke én ret vinkel

Alene i Dragør er 32 huse fredede. Dragørs håndværkerstand har igennem årtier tilegnet sig de erfaringer, der i dag gør dem i stand til at give bindingsværkshusene den kærlige behandling, som facader og tagkonstruktioner fortjener efter i århundreder at have modstået den stive kuling, der fra tid til anden kommer ind fra Øresund.

"Alt er skævt på de gamle bygninger. Der er ikke én ret vinkel, så loddestokken kan vi godt lade blive hjemme. Det kræver viden om, hvordan håndværksmestrene byggede i gamle dage. Når intet er i vatter og lod, så kan vi ikke bare buldre derudaf," siger Claus Ettrup, der har arbejdet som tømrer på Dragørs gamle huse siden sin læretid i 1969, således også med renoveringen af taget på Dragør Bio i foråret.

Taget var ved årsskiftet ganske enkelt ved at falde sammen. Spær og bjælker blev i 1920’erne tilvirket med økse, sav og stemmejern, og det er derfor ’noget værre makværk’ at renovere det, fortæller murer Gert Petersen, som tilføjer:

"Jeg holder meget af opgaver, som den på Dragør Bio. Man føler lidt for bygningen og de små sprossede vinduer. Det er nødvendigt, for en gammel bygning skal også se gammel ud, når vi går derfra," siger Gert Petersen, som var én blandt flere lokale håndværkere, der renoverede biografen.

Fra fattigt til fint

I dag er Dragørs gamle huse eftertragtede, men for 100 år siden var husene beboet af fattige søfolk og fiskere, der ikke havde midler til at bygge nyt og renovere. Småreparationer kunne ikke undgås, men facader og tagkonstruktioner gennemgik kun sjældent store forandringer.

"Nu er taget lavet efter alle kunstens regler. Håndværkerne var glade for opgaven, og flere har sagt til mig, at det er et imponerende stykke arbejde. Nu kan jeg hver dag nyde resultatet fra mit køkkenvindue," siger Inge Poulsen, der ejer bygningen.

Skæve vinkler giver sjæl

Ifølge arkitekt Ole Storgaard har de fleste af landets gamle huse skæve vinkler, og det er med til at give dem sjæl. Enhver reparation skal derfor foretages med respekt for de byggestile og håndværksmæssige traditioner, som blev benyttet under opførelsen.

Det kender håndværkerne alt til i byer som Dragør, Sønderho og andre steder, hvor der er mange bevaringsværdige bygninger.

Men omhu kræver også tid:

"For at undgå fejl og forkerte materialer er det vigtigt, at håndværkere får tid til at lave et ordentligt stykke arbejde. I dag går det ofte lidt for hurtigt, og så går nogle af de gamle håndværkstraditioner tabt. Det synes jeg er ærgerligt," siger murer Gert Petersen.