23948sdkhjf

Fire danske projekter nomineret til EU-pris

To markante projekter af Lundgaard & Tranberg Arkitekter med i opløbet
Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Johansen Skovsted Arkitekter og Masu Planning er blandt finalisterne til Mies van der Rohe-prisen 2017.

Feltet af nominerede til den internationale - og nok en af verdens mest prestigefyldte - arkitekturpris, er skrumpet ind til nu 40.

Tre danske projekter er sluppet igennem nåleøjet, heriblandt Kannikegården af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Kvæsthus Molen i København, designet og projekteret af samme tegnestue.

Det nye menighedshus Kannikegården ved Ribe Domkirkeplads er lavet i samarbejde med landskabsarkitektfirmaet Schønherr mens københavnernes nye favorit hæng-ud-sted, Kvæsthus Molen, er designet i samarbejde med Julie Kierkegaard AS Landskabsarkitekter.

Dansk-norsk samarbejde
Skjern Å er også kommet i internationalt spotlight, da de tre renoverede og prisbelønnede pumpestationer ved Skjern Å, skitseret af Johansen Skovsted Arkitekter, er faldet i juryens smag.

En fjerde dansk arkitektvirksomhed er også kommet med i opløbet. Det er Masu Planning, som er nomineret sammen med norske MDH Arkitekter for deres studenterboliger Moholt 50|50 i Trondheim i Norge.

kargaard
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11