23948sdkhjf

Rapport: Udbred kendskab til BedreBolig-ordning

Men de boligejere, der har brugt ordningen har fået udført mere omfattende renoveringer, end de ellers ville

For få bolig­ejere har brugt BedreBolig-ordningen og der er derfor behov for, at udbrede kendskabet til ordningen.

Det konkluderer en rapport som Niras har gennemført for Energistyrelsen. De husejere, der har modtaget BedreBolig-rådgivning, udfører dog mere omfattende renoveringer, end de ellers ville, fremgår det af rapporten, der også kommer med en række anbefalinger. Blandt andet anbefaler Niras, at man får afdækket mulighederne for et koncept, hvor husejere kan tilkøbe løbende rådgivning, og få hjælp med at komme i gang med de oplagte renoveringer - de såkaldt lavthængende frugter, der kan motivere til yderligere renovering.

Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, mener det er svært at konkludere om ordningen er en succes eller fiasko.

- Ordningen er ikke blevet den succes, man forventede, da man lancerede den. Boligejerne har ikke taget den til sig. Til gengæld er dem, der har brugt den kommet længere med deres energiforbedringer, end de ellers ville, siger han.

Tilskud virker
BedreBolig-ordningen blev lanceret i 2014 som et initiativ, der skulle gøre det lettere for ejere af enfamilieshuse at energirenovere boligen. Ordningen tilbyder boligejere at få en energirådgiver ud i boligen, der kan udarbejde en plan over, hvilke renoveringer der passer til boligen. Ordningen har også til formål at få flere boligejere til at energirenovere deres boliger. Det er dog nødvendigt at få afklaret ordningens fokus og retning i forhold til, om ordningen primært er en markedsbaseret ordning, eller om den mere skal fungere sammen med tilskudsprogrammer, lyder en af rapportens anbefalinger.

Og netop tilskudsordninger er noget, man ved virker påpeger Michael H. Nielsen.

- Vi kan se, at den grønne Boligjobordning giver energiforbedringer, så tilskud kunne godt være en vej at gå, siger han.

Anbefalinger

Det anbefaler Niras i rapporten:

  • Overvej, hvad der kan gøre BedreBolig-rådgivningen attraktiv i forlængelse af, at det er en markedsbaseret ordning med en ydelse som husejere traditionelt ikke altid er villige til at betale for, herunder ordningens samspil med kommuner og energiselskaber og eventuelle tilskudsordninger samt hvordan BedreBolig kan tale til husejernes behov
  • Målret ordningen eller opdel den i forskellige dele – for eksempel i to typer ”rådgivere”, en BedreBolig-rådgiver og en BedreBolig-håndværker
  • Læg vægt på den ”bedre bolig”, som rådgivningen kan bidrage til og energirenoveringens betydning for komfort, vedligehold, praktik eller boligens sammenhæng og nedton fokus på tilbagebetalingstider og komplicerede regnestykker
  • Afdæk muligheder og behov for et koncept, hvor husejere kan tilkøbe løbende rådgivning, og hjælp husejere med at komme i gang med de oplagte renoveringer og de lavthængende frugter, der kan motivere til yderligere renovering
  • Præsenter husejere for BedreBolig i de livssituationer, hvor ordningen passer ind, når man køber nyt hus eller når børnene flytter hjemmefra
  • Afdæk om, og hvordan, ordningen kan tilpasses, så den opleves relevant for en bredere målgruppe
  • Udbred ordningen til etageejendomme

Kilde: Evaluering af BedreBolig - Indikatorer på effekt, virkning og spredning

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125