23948sdkhjf

2.000 rykker ind i nyt bankhovedsæde

Henning Larsen Architects står bag Nordeas nye hovedsæde i Ørestaden
Byggeriet
- Beliggenhed: København, Danmark
- Bruttoareal: 40.000 kvm
- Byggeår: 2013-2017
- Bygherre: Nordea Ejendomme
- Investorer: Pension Danmark, Lærernes Pension, Nordea Liv & Pension
- Arkitekt: Henning Larsen
- Landskabsarkitekt: SLA
- Rådgivende ingeniør: Cowi
- Arbejdspladsdesign: Signal Arkitekter

Når information skal flytte sig hurtigt og smidigt på tværs af en organisation, og man samtidig ønsker medarbejdere, der trives på en sund arbejdsplads, er arkitekturen en af de vigtigste instrumenter.

I Nordeas nye hovedsæde, som 2.000 ansatte i disse dage er i gang med at flytte ind i, understøtter arkitekturen, at medarbejderne har mulighed for selv at definere og variere deres arbejdssteder i et sundt og bæredygtigt miljø.

Medbestemmelse, fleksibilitet og trivsel fører til selvstændighed og arbejdsglæde.

Ingen faste pladser
Det nye bankhovedsæde har ingen faste pladser, men en vifte af flexrum, multirum, projektborde og touch-down arbejdspladser gør, at man dagen igennem frit kan veksle mellem en vifte af forskellige arbejdssituationer.

Mod facaderne ligger kontorer til fokuseret arbejde, som giver en følelse af at arbejde midt Amager Fælled, og på balkonerne er der kaffestationer til uformelle møder.

- Med Nordea Metro placerer vi os i forreste række, når det handler om bæredygtighed og gode miljøløsninger. Og så understøtter arkitekturen vores ønske om at være fleksible og giver os gode muligheder for hurtigt og nemt at kunne samarbejde på tværs af organisationen, udtaler Frank Vang-Jensen, landechef i Nordea Danmark, i en pressemeddelelelse.

Nordisk åbenhed
Nordea er en nordisk bank, og medarbejderne kan derfor flytte ind i en bygning, der er inspireret af de store nordiske landskaber såvel som af skandinaviske idealer om transparens og åbenhed.

Her har forbipasserende på gaden mulighed for at kigge direkte ind i mødelokaler og kontorer. Og medarbejderne sidder omvendt med følelsen af at arbejde i tæt kontakt til både byen og naturen på Amager Fælled.

- Med Nordeabygningen har vi forsøgt at skabe transparente og inviterende rammer for organisationen. De store rumligheder fungerer som bypladser, hvor folk kan mødes og leve. Det føles som om hele banken nu er blevet en lille by, siger kreativ direktør og ledende partner hos Henning Larsen, Louis Becker.

To atriummer bindes sammen af et offentligt tilgængeligt indre gaderum, hvor både besøgende i banken, og folk der ønsker at krydse igennem bygningen, har udsyn til himlen gennem imponerende ovenlys. Herfra kan de også kigge direkte ind i banken gennem de indre glasfacader.

Nordeas Hovedsæde er designet til den højeste LEED-certificering i platinkategorien. brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125