23948sdkhjf

G.V.L går i jorden på Vestamager

- Den bliver en arkitektonisk perle, siger borgmester om den nye Vestamager Svømmehal

Borgmester Allan S. Andersen og direktør Allan Pagh Hansen fra totalentreprenøren G.V.L Entreprise førte an, da der i sidste uge blev taget det første spadestik til Vestamager Svømmehal.

Projektet, der har et samlet budget på cirka 130 mio. kroner, blev i november sidste år vundet af G.V.L. Entreprise, GPP Arkitekter, Moe, Aqua-teknik og Erik Nord Arkitekter.

Hallen kommer til at indeholde svømmebaner, varmtvandsbassin, et børne- og morskabsbassin samt omklædningsfaciliteter, personalefaciliteter, ankomstområde og en café. 

- Vestamager Svømmehal bliver en moderne, energivenlig og brugervenlig svømmehal. Den bliver en arkitektonisk perle og et samlingspunkt for aktiviteter inden for idrætten her på Vestamager, sagde borgmester Allan S. Andersen ved spadestikket, som ifølge Tårnby Kommune samlede godt 100 mennesker.

Den nye svømmehal forventes at stå færdig i løbet af 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.3