23948sdkhjf

Arkil tager første stik på Aalborgs hurtigbusforbindelse

Startskuddet til etableringen af Aalborgs hurtigbus-rute, Plusbus, lyder snart. Og det bliver Arkil, som får æren af at anlægge første etape. 

Entreprenøren har netop vundet første anlægsetape, oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse. 

Fra 2023 kører Aalborg Plusbus, også kaldet BRT (Bus Rapid Transfer), fra Væddeløbsbanen i vest gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital i øst. 

Seks i spil til anlægsarbejdet

Arkil er en af i alt seks entreprenører, som er blevet prækvalificeret til at byde på anlægsarbejdet med Plusbus-ruten. 

Entreprenørerne er Arkil Holding A/S, Barslund A/S, Gunnar Nielsen A/S, M.J. Eriksson A/S, Munck Gruppen og Per Aarsleff A/S. 

Rammeaftalen betyder, at de seks entreprenører har prækvalificeret sig til at kunne byde på de 14 anlægsetaper af BRT-forbindelsen.

Det store anlægsprojekt løber over en periode på fire år, hvor der anlægges knap 12 kilometer busspor og 22 stationer tværs gennem byen. Bustracéet er opdelt i 14 anlægsetaper og derudover kommer omdannelsen af 10 stationsforpladser.

Ommøblering af vejbanen
Allerede fra mandag den 1. april laves de indledende forberedelser til anlægsarbejdet på Skydebanevej i det vestlige Aalborg, som bliver den første anlægsetape. Den 4. april tages det første spadestik i det store anlægsprojekt. 

- Projektet indebærer en ombygning af tværprofilet af vejen. Fortovet skal gøres smallere, så der kan etableres cykelsti i begge sider af vejen, og der etableres en overkørbar midterrabat med brosten. Herudover kommer skilte, afvandingsarbejde, brolægning og plantebede, siger Arkils afdelingschef i Aalborg, René Hald, i en pressemeddelelse. 

Arkils andel af anlægsprojektet indebærer i første etape en vejstrækning på 550 meter.

Økonomien i PlusBus

Projektets omkostning er samlet set 510 mio. kr., der fordeler sig over årene 2018-2023.

Omkostningerne er finansieret af:
Staten: 250 mio kr.
Aalborg Kommune: 245 mio. kr. 
Region Nordjylland: 15 mio. kr. 

Udgifterne er fordelt på:
Bussport: 39,7 mio. kr.
Stationer: 111,8 mio. kr.
Vejændring: 264,6 mio. kr.
Stationsforpladser: 47,1 mio. kr.
Arealerhvervelse: 39,7 mio. kr.
Kommunikation: 7 mio. kr.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125