TK Development tager næste skridt og dropper navnet
TK Development bliver til Agat Ejendomme.
Det blev vedtaget på generalforsamlingen i går den 24. april, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Navneændringen udspringer af den nye strategi, som det daværende TK Development præsenterede tilbage i januar. Samtidig annoncerede selskabet, at der ville komme et ny navn.
Kernen i den nye strategi er at etablere selskabet som ejendomsudvikler og -investor med formålet at drive et ejendomsselskab i Danmark og at udvikle ejendomme i Danmark og i Sverige.
Ejendomsporteføljen opbygges gennem egen udvikling af ejendomme, køb af helt eller delvist udviklede ejendomme og efterfølgende fortsat udvikling, modning og optimering.
Developmentprojekter igangsættes på baggrund af en grundig analyse af projektets relevans for ejere og lejere samt en grundig vurdering af projekternes risici.
Navneændringen får ingen betydning for igangværende projekter og samarbejdspartnere.