23948sdkhjf

Ny uddannelse til brøndborer åbner på VIA

Fra januar bliver brøndborere uddannet i samme miljø som kort- og landmålingsteknikerne - og i tæt dialog med branchen

VIA University College i Horsens har fået udbudsretten til uddannelsen som brøndborer, og fremover er den forankret ved VIA’s Ingeniøruddannelser i fagmiljøet inden for jord, grundvand og grundvandsbeskyttelse.

Uddannelsens koordinator Jette Sørensen er geolog og har en lang karriere bag sig inden for området, og hun glæder sig over nyheden.

- Brøndboreruddannelsen er bare så utrolig vigtig, for det handler dybest set om beskyttelse af Danmarks miljø og grundvand i forbindelse med boreopgaver på land, siger Jette Sørensen i en pressemeddelelse.

Formand for foreningen af danske brøndborere Christian Christiansen er også enig i, at netop fokus på vores grundvand gør uddannelsen enormt vigtig.

- Det er svært at kontrollere, hvad der foregår under overfladen, når der bores. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi har folk, der udfordrer opgaven i markedet, og som er bevidste om, det store ansvar de har som brøndborere, siger Christian Christansen i pressemeddelelsen.

Fagligt miljø
Uddannelsen er dog hverken ny for koordinator Jette Sørensen eller for VIA. De sidste tre kursusforløb af brøndboreruddannelsen har nemlig været gennemført på VIA for Aarhus Tech.

Efter Aarhus Tech i år har valgt ikke at genansøge om udbuddet af uddannelsen, har VIA i foråret søgt Byggeriets Uddannelser om udbuddet med kursusstart i januar 2020.

- I VIA har vi i mange år arbejdet tæt sammen med branchen, og der har været stor opbakning til at få uddannelsen forankret ved VIA. Den kommer til at drage stor fordel af det faglige miljø, der allerede er på VIA med uddannelser som klima- og forsyningsingeniør, maskiningeniør og kort- og landmålingstekniker, forklarer Jette Sørensen.

Tæt samarbejde
Uddannelsen så oprindeligt dagens lys i 2001 i forbindelse med, at Miljøstyrelsen krævede uddannelse af ledere og medarbejdere, der udfører, vedligeholder eller sløjfer boringer på land.

Christian Christiansen er godt tilfreds med, at uddannelsen nu lander ved VIA University College.

Foreningen af danske brøndborere lægger ifølge Christian Christiansen også vægt på, at det er vigtigt med et godt samarbejde, så der fremadrettet kan udvikles en endnu mere præcis og effektiv uddannelse.

For han lægger ikke skjul på, at de i foreningen gerne ser, at ambitionsniveaet hæves, så det på sigt kunne blive en erhvervsuddannelse på lige fod med for eksempel tømrer.

- Man kommer ind i et fag, hvor det ikke kun er et arbejde for folk. Der er virkelig mange, som brænder for området. Og gerne vil lave et godt stykke arbejde, og der er uddannelse jo rigtig vigtig, siger formanden for foreningen af danske brøndborere. Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11