23948sdkhjf

De første vindere er fundet af årets Building Awards

Juryen har talt, og de første tre vindere ved årets Building Awards er her til aften blevet hyldet ved byggebranchen store prisfest Building Awards på The Plant i København

Projektudviklingsprisen
De første på scenen var repræsentanter fra ONV Arkitekter og We Do Democracy som vindere af Projektudviklingsprisen for projektet Venligbolig Plus.

Her afprøver man en ny boligform, der skal skabe både plads og fællesskaber til ældre, singler, udsatte, studerende, lavtlønnede og nye danskere i byen.

- Vinderprojektet skaber fællesskaber til ældre, singler, udsatte, studerende, lavtlønnede og nye danskere og er på samme tid en boligform, hvor der er tænkt bæredygtige løsninger ind. Konceptet er et godt eksempel på, hvordan man skaber billige boliger, som udfylder et behov for mindre, smartere og bedre boligtyper, lyder det i begrundelsen fra juryen.

De to andre finalister var Tækker Group for bydelen Nye i Elev ved Aarhus og AG Gruppen, NREP og Lendager for Ressourcerækkerne på Amager.

Miljøprisen
I 2017 udarbejdede Pensiondanmark en nyskabende og unik boligplatform, der står på tre ben: Værdiprogram, Bæredygtighedsprogram og et byggeprogram.

Bæredygtigtighedsprogrammet blev i maj 2019 lanceret i en Version 3, og programmet blev her til aften hædret med Miljøprisen.

- De har været "first movers" indenfor mange bæredygtige tiltag. Vinderen går forrest ud over de lovmæssige rammer ved at understøtte en bæredygtig udvikling og sætter derved nye rammer for fremtidens byggeri og viser vejen for andre investorer, lyder begrundelsen fra juryen.

De to andre finalister fra Videncenter for Cirkulær økonomi i Byggeriet og Eco-Village og Casa for Eco-Village.

Klimaprisen
Byudviklingsprojektet ”Byen til Vandet” i Randers skal flytte Randers tættere på vandet og samtidig klimatilpasse byen.

Det er udarbejdet af arkitektfirmaet C.F. Møller Architects og de har vundet årets klimapris ved Building Awards.

- Vinderen viser, hvordan klimasikring kan bidrage til både æstetik og funktionalitet i byrummet på en helt ny måde. Vinderprojektet kombinerer blandt andet spildevandsløsninger med steder for rekreativ aktivitet og naturformidling, som skaber nye naturoplevelser tæt på byen, lyder det fra juryen.

3XN var også blandt de tre finalister for Lemvig Klimalaboratorium, mens Orbicon var i finalen for KlimaByen i Middelfart

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Building Awards 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205