23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Dansk Byggeri, Niras og Flügger Denmark

Dansk Byggeri
Simon Stig-Gylling, chefkonsulent, er pr. 1. januar udnævnt til miljøchef i Dansk Byggeri.

Simon har gennem flere år varetaget de miljømæssige interesser i Dansk Byggeri, herunder cirkulær økonomi, affald, farlige stoffer og materialer samt genanvendelse. Han har også ansvaret for at betjene Dansk Byggeris Miljøudvalg, Miljøsektionen m.fl., og varetager rådgivningsfunktionen i forhold til Dansk Byggeris medlemmer og eksterne samarbejdspartnere som styrelser og ministerier inden for miljøområdet.

70 år
Per Kaj Rasmussen, civilingeniør, fylder 70 år søndag 5.januar. Fra 1981 og 10 år frem var han adm. direktør i Dansk Shell-selskaberne Ekvidan A/S og Shell Center A/S. I Ekvidan var han med til at introducere de første kondenserende kedler på det danske marked. De seneste 25 år har Per Kak Rasmussen været direktør og medejer af Ulefos A/S. Han har været formand for den danske VVS tekniske forening og i 1994 blev han bestyrelsesmedlem i den europæiske VVS tekniske forening, Rehva, hvor han i 1999 blev præsident. Fra 2006 til 2016 var han præsident for den nordiske VVS tekniske forening, Scanvak.

Per Rasmussen har blandt andet modtaget den nordiske VVS-pris og den europæiske VVS-tekniske æresmedalje.

Per Rasmussen er stadig aktiv blandt andet som medejer af Enexio.

Niras
Andreas Brogaard Buhl, 55 år, er ansat som chefkonsulent hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras. Andreas er udannet cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet og har senest været ansat hos Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU), hvor han var head of sustainability and corporate governance. Inden han kom til IFU, var han ansat som afdelingsleder for miljø og økologi hos rådgivnings- og forskningsorganisationen DHI i Hørsholm. Herudover har han også lang international erfaring, da han har arbejdet hos Udenrigsministeriet, Danida og FN’s organisation for landbrug og fødevarer. For Niras skal Andreas nu arbejde med grøn omstilling inden for vand og forsyning på internationale projekter.

Flügger Denmark
Christian Reimer Hansen er udnævnt til administrerende direktør hos Flügger Denmark A/S i stedet for Michael Hassø Larsen, der i stedet er indtrådt i bestyrelsen. Samtidig er Morten Michaelsen indtrådt i direktionen (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125