23948sdkhjf

Slut med at veje skolebørn i Kolding

Fra oktober skal skolebørn i Kolding Kommune ikke længere op på vægten, når de besøger sundhedsplejersken.

Det har et enigt social og sundhedsudvalg besluttet, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer efter en større interviewundersøgelse i kommunen, som peger på, at børn for ofte har stort fokus på vægten.

- Børn og unge sætter lighedstegn mellem, hvad de vejer, og hvad de er værd. Det forstyrrer den gode kontakt, som sundhedsplejerskerne faktisk har med børnene, og vægtens tal kan betyde, at børn føler sig forkerte, siger Hans Holmer (SF), formand i Social- og Sundhedsudvalget i meddelelsen.

Projektleder for indsatsen, Ditte Priebe Jønsson siger:

- Selv om sundhedsplejersker generelt gør sig hamrende umage med at nedtone vægtens og vejningens betydning for børns syn på sig selv, så er vægten dét, som børn som oftest hæfter sig allermest ved.

Det er børn fra 1. klasse og opefter, som ikke længere skal vejes. En tur på vægten vil kun ske i særlige tilfælde, oplyser kommunen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.078