23948sdkhjf

Kommune meldt til politiet for databrud

Socialsager af "meget følsom karakter" om blandt andet børn og unge har ligget ubeskyttet på Lejre Kommunes interne medarbejderportal.

Det har nu udløst en politianmeldelse fra Datatilsynet, som også indstiller kommunen til en bøde på 50.000 kr.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Det har betydet, at kommunalt ansatte - i teorien - har kunnet søge oplysningerne frem, selvom de ikke havde noget med sagerne at gøre.

Lejre Kommune har dog ikke oplysninger om, at dette faktisk er sket. 

Carsten Rasmussen (S) kalder det en yderst beklagelig fejl.

- Det er dog ikke tilfældige naboer eller offentligheden, der har kunnet se oplysningerne, kun personale, som er omfattet af tavshedspligt, siger han til Dagbladet Roskilde.

Kommunen opdagede selv databruddet og meldte det til Datatilsynet sidste år.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.125