23948sdkhjf

Se listen: Udligningsreform får 15 kommuner til at sætte skatten op

Samlet set hæver 15 af landets kommuner skatten svarende til skatteindtægter for 236 millioner kroner

De kommuner, som taber på udligningsreformen, kan øge indkomstskatten og selv beholde de ekstra skatteindtægter. Det har 15 kommuner valgt at gøre brug af.

Læs også: Kommuner stod til udligningsgevinst fra reform: "Det har været lidt af et mareridt"

Det skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Samlet set svarer det til skatteindtægter for 236 millioner kroner som er reserveret af kommunerne ud af den samlede ramme på 430 millioner kroner.

FAKTA: Disse 15 kommuner sætter skatten op
15 kommuner, der står til at miste penge på udligningsreformen, har valgt at sætte skatten op. Se her.

En række kommuner står til at miste penge på den nye udligningsreform, som fordeler penge mellem landets kommuner.

Folketinget har givet mulighed for, at kommuner med tab på udligningsordningen kan sætte skatten op.

Her er en oversigt over de 15 kommuner, der har valgt at bruge muligheden til at sætte skatten op, og hvor mange penge kommunerne vil hente på forhøjelsen:

1. Aarhus: 67,9 millioner kroner.

2. Gentofte: 32,8 millioner kroner.

3. Rudersdal: 23,1 millioner kroner.

4. Roskilde: 18,6 millioner.

5. Horsens: 16,1 millioner kroner.

6. Helsingør: 14,3 millioner kroner.

7. Skanderborg: 12,4 millioner kroner.

8: Hillerød: 11,7 millioner kroner.

9. Greve: 11,3 millioner kroner.

10. Hørsholm: 9 millioner kroner.

11. Lejre: 6 millioner kroner.

12. Solrød: 5,4 millioner kroner.

13: Vallensbæk: 3,5 millioner kroner.

14. Lyngby-Taarbæk: 2,8 millioner kroner.

15. Fanø: 0,8 millioner kroner.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.

/ritzau/

12 kommuner har ansøgt ministeriet om at få lov til at forhøje skatten ud over rammerne i udligningsreformen.

Det er kommunerne Hillerød, Vallensbæk, Gentofte, Hørsholm, Greve, Lyngby-Taarbæk, Helsingør, Rudersdal, Fanø, Dragør, Hjørring og Lolland.

De ansøgninger skal ministeriet nu behandle.

Læs også: Stor diskussion om budget: Politiker udvandrer fra byrådsmøde i protest

Dragør, Hjørring og Lolland har ansøgt, selv om de kommuner ikke taber penge på reformen.

I maj lykkedes det en bred skare af Folketingets partier at blive enige om en udligningsaftale. Den sætter rammerne for, hvordan pengene skal fordeles mellem landets kommuner.

Bag aftalen om en omfordeling af 19,3 milliarder kroner mellem rige og fattige kommuner står S-regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Alternativet.

Den faldt på plads efter måneders forhandlinger og politiske stridigheder.

Læs også: Regning efter udligning: Borgmester er åben for at hæve skatten

Blandt andet mente både blå og røde partier undervejs, at regeringen i løbet af forhandlingerne undlod at oplyse om flere afgørende beregninger.

Stemningen blev ikke bedre, da en mail, som Jyllands-Posten var kommet i besiddelse af, viste, at Socialdemokratiet planlagde et "angreb på Venstre". Blandt andet med ting fra forhandlingsrummet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) måtte beklage, og Venstre konstaterede, at tilliden til regeringen "kan ligge på et meget lille sted".

/ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094