23948sdkhjf

Coronavirus forårsager stor mangel på sundhedspleje i kommune

Børn i Aabenraa Kommune risikerer at gå glip af et sundhedstjek.

Sundhedsplejerskerne blev ligesom mange offentlige ansatte sendt hjem, da Danmark lukkede ned i marts. Det har givet et så stort efterslæb, at de ansatte har svært ved at nå og konsultere dem, skriver JydskeVestkysten.

Det drejer sig om 530 elever i 3. og 6. klasse, og det kan ende med, at kun nogle får tilbud om et tjek.

- Hvis man politisk beslutter sig for, at konsultationerne ikke gennemføres, vil det være sådan, at de børn, som har et særligt behov, fordi lærer eller forældre vurderer det, stadig vil blive tilbudt det, vi kalder en "behovskonsultation", siger Karen Storgaard Larsen, der er direktør for social- og sundhedsområdet i Aabenraa Kommune, til mediet.

Social- og sundhedsudvalget skal onsdag tage stilling til, om konsultationerne skal sløjfes, eller om kommunen skal hyre en sundhedsplejerske til deltidsansættelse.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141