23948sdkhjf

Ekstern undersøgelse skal granske ældreplejen i Randers efter massiv kritik

Ældreplejen har været til stor diskussion, siden TV2 dokumenterede enorme svigt i Aarhus og Randers Kommune.

Dokumentaren viste blandt andet, hvordan plejepersonalet på Huset Nyvang i Randers udsatte særligt en beboer for omsorgssvigt. Mandag aften besluttede politikerne i Randers Byråd, at der skal foretages en ekstern undersøgelse af hele ældreplejen i kommunen, skriver Randers Dagblad.

Det var et flertal uden om Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti, da de foretrækker en tillidsbaseret undersøgelse.

- Vi vil gerne være med til en undersøgelse, men ud fra andre parametre. Det, jeg ser, er, at der skal laves syndebukke og skabes utryghed hos de ansatte, sagde Socialdemokratiets politiske ordfører Steen Bundgaard ifølge Randers Dagblad.

Der var flertal for at indføre et pårørenderåd samt en lokal ældre- og handicapombudsmand. Til sidst opretter man også et talentprogram for udvalgte medarbejdere, når man vurderer, at de kan sprede positive værdier.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172