23948sdkhjf

Ex-borgmester om dårlig ældrepleje: Det er politikernes skyld

Politikerne i Randers Byråd har netop besluttet, at der skal igangsættes en ekstern undersøgelse af ældreplejen i kommunen.

Læs også: Randers vedtager byens største udviklingsprojekt nogensinde

Det sker efter, at TV2 viste en dokumentar om omfattende omsorgssvigt på Huset Nyvang i Randers.

Allerede nu er den tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem, Henning Jensen Nyhuus (S), overbevist om, at politikerne bærer ansvaret for hændelserne. Det skriver TV2 Østjylland.

Han bemærker særligt, at de pårørende har henvendt sig til kommunen og politikener, uden at der er sket noget.

- Der et udvalg, der står for det her, og der er et udvalg, man refererer til. Jeg kan læse i referaterne, at der står, at man har vendt sagen Huset Nyvang i Omsorgsudvalget, men det fremgår slet ikke hvilke problemer, der har været. Det afskærer os andre fra at se, om der er noget, vi skal gøre, siger Henning Jensen Nyhuus til TV2 Østjylland.

Læs også: NCC-firma vinder årelang klimasikring i Randers

Udvalgsformand: Alle er blevet orienteret

Han udtaler sig med dette udsagn også kritik over, at politikere som ham selv, der ikke er medlem af Omsorgsudvalget, ikke har fået adgang til oplysninger om problemer på Huset Nyvang.

Det er den tidligeres borgmesters partifæller, Fatma Cetinkaya (S), der er formand for omsorgsudvalget. Henning Jensen Nyhuus vil ikke sætte navn på, hvem der bærer ansvaret, men efter at han har snakket med TV2 Østjylland, har Socialdemokratiet udsendt en pressemeddelelse, som Randersidag.dk har fået tilsendt.

Her kommenterer Fatma Cetinkaya på udsagnet om, at resten af byrådet ikke har været orienteret.

- Alle er hele vejen igennem blevet orienteret om forholdene på Huset Nyvang og kommunens andre plejecentre, siger hun i pressemeddelelsen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093