23948sdkhjf

Regionen styrker mulighederne for COVID-test

Det skal være nemmere for syddanskere, der er raske eller kun har milde symptomer, at blive testet for COVID-19. Derfor lancerer regionen nu en plan, der styrker og samler testmulighederne samtidig med, at testkapaciteten i regionen øges markant henover efteråret.
Region Syddanmark har udarbejdet en samlet plan, der forenkler og udvider testmulighederne for syddanskere, der er over to år gamle, og som er raske eller har så milde symptomer på COVID-19, at de ikke føler sig syge.
Regionen vil etablere syv store testcentre, hvor syddanskere, der ikke har symptomer eller kun har milde symptomer, eksempelvis let hoste eller lidt feber, kan blive testet. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse. 
Derudover vil regionen oprette en række faste teststeder i yderligere seks byer og mere end fordoble antallet af mobile testenheder.

Større kapacitet

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), glæder sig over, at det nu bliver nemmere for syddanskerne at finde ud af, hvordan de skal forholde sig:
- I takt med at testspor, testopgaver og testlokationer løbende er blevet udvidet, er det blevet mere og mere vanskeligt for borgerne og virksomhederne at finde ud af hvor og hvornår, man kan blive testet. Det vil vi gerne lave om på – og jeg er sikker på, at vi med denne plan tager et kæmpe skridt i den rigtige retning.
Samlet set medfører planen, at den geografiske tilgængelig til test i Region Syddanmark øges hen over efteråret.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109