23948sdkhjf

Stigende antal unge: Borgmester vil have læreruddannelse til Horsens

Et stigende antal unge i Horsens betyder, at byen får brug for en læreruddannelse.

Læs også: Stor diskussion om budget: Politiker udvandrer fra byrådsmøde i protest

Det fortæller borgmester Peter Sørensen (S) til Horsens Folkeblad.

VIA University College i Horsens uddanner allerede pædagoger og sygeplejersker. Sammenholdt med statistik, der viser, at Horsens, Skanderborg og Aarhus er de eneste jyske byer, som kommer til at opleve en fremgang i antallet af 15-årige, er det ifølge borgmesteren oplagt at placere en læreruddannelse i byen.

- Et af de store mål med campusområdet er, at der skal flere uddannelser til Horsens. Her er det interessant at se på, om man kan etablere folkeskolelæreruddannelsen i Horsens, som vil passe godt til de velfærdsuddannelser, der i forvejen er på VIA, siger Peter Sørensen til Horsens Folkeblad.

Borgmesteren tror desuden på, at flere uddannelser kommer til flytte ud fra de store byer, og derfor skal en by som Horsens være klar.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.171