23948sdkhjf

Silkeborg kommune har succes med at få udsatte i job og udvider nu med flere tiltag

John Kvistgaard har efter eget udsagn sparet Silkeborg Kommune for mellem 7 og 10 millioner kroner i overførselsindkomster.

Han arbejder som projektleder i kommunen og har til opgave at skabe socialøkonomiske virksomheder. Det skal resultere i job for dem, der i mange år har været langt fra arbejdsmarkedet.

30 socialøkonomiske virksomheder er startet siden hans ansættelse i 2015, og 140 personer er kommet i fleks- og skånejobs i Silkeborg Kommune. Nu bliver strategien suppleret af nye tiltag, skriver Altinget.

10 erhvervskonsulenter skal skabe partnerskaber med kommunens ordinære virksomheder. Det skal gerne resultere i, at der er mere at lave for de socioøkonomiske virksomheder.

- Når erhvervskonsulenterne kommer ud på mellemstore og store virksomheder, er de klædt på til at spotte opgaver, der potentielt kan flyttes til en socialøkonomisk virksomhed i kommunen. Måske har virksomheden i forvejen outsourcet opgaver uden for kommunen eller i udlandet, siger John Kvistgaard til Altinget.

I 2016 havde knap hver fjerde kommune udarbejdet en strategi for socialøkonomiske virksomheder. Det er ifølge Brancheforeningen for selvejende organisationer en god ide at lave en strategi for kommunen, da det kan være med til at holde politisk fokus. John Kvistgaard beskriver fordelen ved at satse på socioøkonomiske i den rapport, som foreningen har udgivet.

”Et af hovedargumenterne bag, at vi i Silkeborg Kommune satser på socialøkonomi er det, vi kalder det økonomiske kredsløb. Når folk går fra overførselsindkomst til at få et arbejde, sparer kommunen ikke kun den givne ydelse. Kommunen får mere i indkomstskat, og familien får også et større rådighedsbeløb i husholdningen. Det er godt for det øvrige erhvervsliv i kommunen. Det er en økonomisk gevinst for kommunen, som er mærkbar, vi snakker millioner ind i kommunekassen”

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078