23948sdkhjf

Borgmester i Odsherred trækker sig fra politiske poster

Thomas Adelskov (S) stopper i Socialdemokratiets hovedbestyrelse og i KL, hvor han er bestyrelsesmedlem og formand for Socialudvalget.

Det skriver Borgmesteren i Odsherred Kommune på Facebook. Årsagen er, at hans kone er syg af kræft.

- Siden maj måned har min kone Jane været i kemo-behandling for lymfekræft. En behandling der nu desværre viser sig, ikke har virket helt efter hensigten. Jane skal derfor nu igen igennem måneder med et kraftigere kemoforløb sluttende med stamcellebehandling, skriver Thomas Adelskov (S).

Han siger derfor farvel til flere politiske poster. Det bliver Holbæks Borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), som tager over for ham i KL´s bestyrelse.

- Det er selvfølgeligt rigtigt ærgerligt at måtte sige farvel til det meget spændende arbejde i KL, men netop nu er der andre og vigtigere prioriteter. Min plads i KL’s bestyrelse overtages af Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, som jeg er helt tryk ved kan løfte og tale yderkommunerne og Region Sjællands sag i bestyrelsen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078