23948sdkhjf

25 kommuner vil sætte skatten ned

En fjerdedel af alle kommuner har søgt om statsligt tilskud til skattenedsættelser

25 kommuner har søgt om at sætte kommuneskatten ned, fremgår det af oplysninger fra Indenrigsministeriet til DK Nyt. Ministeriet har endnu ikke taget stilling til ansøgningerne, det ventes først at ske sidst i denne måned.

12 kommuner med skatteprocenter på over 26,3 pct. har adgang til at sætte skatten ned til 26,3 pct. med fuld kompensation fra staten, og det har, ikke overraskende, alle 12 søgt om.

Derudover har yderligere 13 kommuner søgt om at måtte sætte kommuneskatten ned med delvis kompensation fra staten, skriver DK Nyt.

Disse 13 kommuner har skatteprocenter på fra 26,3 pct. ned til 24,6 pct. og ønsker skattelettelser på fra 0,5 procentpoint ned til 0,1 procentpoint. Kommunerne er: Guldborgsund, Mariagerfjord, Samsø, Faxe, Esbjerg, Syddjurs, Viborg, Skive, Rebild, Ballerup, Slagelse, Kalundborg, Høje-Taastrup, skriver DK Nyt.

De 12 kommuner med skatteprocenter over 26,3 pct. er Langeland, Lolland, Vesthimmerland, Brønderslev, Svendborg, Norddjurs, Ringsted, Odsherred, Læsø, Kerteminde, Nyborg, Sorø.

Skattenedsættelserne for disse kommuner ligger fra 1,5 procentpoint for den højeste til 0,1 procentpoint for den laveste. Af de 12 har Norddjurs, Ringsted og Kerteminde søgt om at sætte skatten yderligere ned til 26,1 pct., skriver DK Nyt.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.062