23948sdkhjf

Nu er alle fem regioners budgetter på plads: Ingen penge afsat til COVID-19

Næste års budgetaftale faldt i aftes på plads i Region Syddanmark, og dermed er der nu indgået aftaler i alle fem regioner.

Læs også: KL og Danske Regioner vil løfte pleje af ældre og kronikere

Stigende medicinudgifter belaster budgetterne i alle regioner, men generelt er der ifølge Danske Regioner sikret stabilitet på hospitalerne uden store sparerunder.

- Vi har sikret rammerne og det giver ro, men budgetlægningerne har været udfordrende, siger formand Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.

Budgetterne afspejler, at regeringen og Danske Regioner før sommerferien indgik en økonomiaftale, som løftede regionernes økonomi med godt 1,3 milliarder kroner på driftssiden.

 - Det er en god aftale, men alligevel har det været svært at få enderne til at nå sammen i de fem regioner. Samlet set ventes medicinudgifterne nemlig at stige med 700 millioner kroner næste år, og budgetlægningen har derfor været en udfordring. Men det er tilfredsstillende, at vi er nået i mål, siger Stephanie Lose.

Læs også: V-Borgmester vil ikke forhandle budget med socialdemokrater

Intet budget for COVID-19

I alle regioner er der blevet plads til konkrete prioriteringer. Indsatserne er forskellige fra region til region. Indsatserne tæller blandt andet penge til socialsygeplejersker og andre initiativer til gavn for sammenhængende behandling og modernisering. Det kan være udbygning af sundhedshuse, telemedicin, behandling udenfor hospitalerne eller sikring af hurtig hjælp i yderområder med akuthjælperordninger og nødbehandlerbiler.

Udgifter i forbindelse med fortsatte tests, værnemidler, ekstra rengøring og behandling som følge af COVID-19 indgår ikke i budgetterne for næste år, fordi regionerne endnu ikke er kompenseret for disse udgifterne. Men indsatsen fortsætter, og regionerne afventer kompensation fra staten til dén del af udgifterne.

Plads til flere grønne investeringer

Læs også: Holstebro Kommune frygter coronaregning på tocifret millionbeløb

Én ting er driften, mens en anden er anlæg: Her hæves den samlede ramme for de fem regioner med 1 milliard kroner. Det giver plads til nyt og bedre appatur, renovering og udbygning af hospitalsafdelinger samt flere grønne investeringer.

- Budgetterne er bestemt ikke prangende, men fornuftige og de sikrer ro omkring næste års økonomi, konkluderer Stephanie Lose.

FAKTA:

  • Økonomiaftalen med Christiansborg giver regionerne et løft til driften på hospitalerne på godt 1,3 mia. kroner i 2021.
  • Den samlede udgiftsramme til regionernes drift af sundhedsvæsenet næste år ventes dermed at blive 121,8 milliarder kroner, mens driften af regional udvikling bliver 2,6 milliarder.
  • Regionerne forventer stigende udgifter til medicin på i alt 700 millioner kroner ekstra næste år. Udgiften gælder både sygehusmedicin samt tilskud til medicin, borgerne køber på apotekerne. Hertil kommer vækst i udgifterne til tilskudsmedicin i år, som forventes at blive højere end forudsat i budgetterne for 2020
  • Dermed ventes regionernes samlede udgift til medicin i 2021 at blive 16,5 milliarder kroner.   
  • Regionernes budgetudgifter til anlæg er 7,5 milliarder kroner næste år. Heraf er den ene milliard afsat som tilskud til grønne investeringer.
  • Flere anlægsprojekter er blevet fremrykket i år, som følge af, at politikerne på Christiansborg har suspenderet anlægsloftet for at styrke økonomien her under corona-krisen.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.081