23948sdkhjf

Partier i København vil sexisme til livs ved at oprette enhed

Hvis medarbejdere i Københavns Kommune oplever sexistisk adfærd eller kultur, skal de kunne tage anonym kontakt til en kommende enhed.

Læs også: Lars Weiss afløser Frank Jensen som Københavns overborgmester

Det er forslaget fra sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), skriver TV2 Lorry. Den seneste tid har der været en heftig debat om sexisme på arbejdspladser, og borgmesteren vil med den nye enhed undgå, at sexisme kan trives i kommunen.

- Det her er ikke længere et emne, der er den enkelte kvindes ansvar. Nu er det et kulturelt problem, som vi skal have gjort op med. Og som landets største arbejdsplads med knap 45.000 ansatte, skal vi gå forrest i Københavns Kommune, siger Sisse Marie Welling til TV 2 Lorry. 

Forslaget har med det samme fået opbakning fra Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Venstre og Alternativet. Borgmester vil også have lavet en undersøgelse, det skal kortlægge, hvor udbredt sexisme er i Københavns Kommune.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11