23948sdkhjf

Borgmester sender brev til kommunens borgere efter stigende smittetal

Mens smittetallet i løbet af sommeren var relativt lavt, er det i løbet af den seneste måned blusset op igen.

Læs også: To jyske kommuner topper listen over mest smitte i Danmark

Det er det også i Rudersdals Kommune, hvor der har været 39 nye smittetilfælde den seneste uge. Det får nu borgmester Jens Ive (V) til at sende et brev ud til kommunens borgere over 18 år via e-Boks. Her tilskynder han indbyggerne til at hjælpe med at bremse smitten. Det skriver Sjællandske Nyheder.

- Jeg sendte et lignende brev ud til borgerne i foråret, og dengang blev det taget til efterretning, og vi fik bremset smitten, så vi kunne genåbne Rudersdal. Og det er faktisk det, vi nu beder om hjælp til igen, for vores smittetal er for højt, siger Jens Ive.

Borgmesteren opfordrer til at aflyse kommende fester, mens han også minder om at holde den nødvendige afstand. Til Sjællandske Nyheder fortæller han også, at forældre ikke skal sende deres børn i skole, hvis de selv har symptomer på coronavirus. Det har ifølge Jens Ive været et problem.

Rudersdal Kommune har indført begrænsninger på plejecentre, så besøg kun kan foretages på udendørs arealer, medmindre man er nærmeste pårørende, eller beboeren er i en kritisk situation.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094