23948sdkhjf

Lokal entreprenør og arkitekt vinder skovbørnehave på Falster

Snart kan børnene i Skovbørnehaven Søruphus i Eskilstrup på Falster boltre sig i helt nye og bæredygtige omgivelser. Den lokale entreprenørvirksomhed Bo-Hus skal sammen med de lokale arkitekter Dan-Project bygge et nyt hus til børnene og lokalsamfundet, oplyser Guldborgsund kommune. Byggeriet begynder så småt i denne måned. 

Selvom børnene i Skovbørnehaven Søruphus er ude i naturen meget af tiden, så er der også behov for plads og rum indenfor. Hidtil har skovbørnehaven brugt den gamle skovløberbolig i Hannenov skov, men den er nedslidt og ikke egnet til formålet. Nu er de sidste kommunale midler afsat, så byggeriet kan gå i gang. 

– Vi har fra begyndelsen valgt, at byggeriet skulle være bæredygtigt og leve op til kravene for svanemærket byggeri, og med den plan og de tegninger, der ligger nu, får børnene helt fantastiske muligheder for at udfolde sig både ude og inde, siger Simon Hansen, der er formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, i pressemeddelelsen.  

Rund om huset bliver der også etableret udefaciliteter, blandt andet fast bålplads, udekøkken og handicaptoilet. Desuden kan huset bruges til foredrag, arrangementer og andet uden for børnehavens åbningstider – til glæde for lokalsamfundet i og omkring Eskilstrup.

Fakta: Skovbørnehaven Søruphus

Hvor: Hannenov Skov, Eskilstrup

Omfang: 370 kvm Bygherre:

Guldborgsund Kommune

Totalrådgiver: Dan-Project og AJ

Consult Hovedentreprenør: Bo-Hus

Kan tage naturen ind i huset

Udover bedre forhold og et bæredygtigt byggeri, bliver giver nybyggeriet større mulighed for at tage det, børnene laver udenfor med ind til nærmere undersøgelse, leg og læring. 

Skovbørnehavens personale og bestyrelse har været med til at udvikle og sætte præg på bygningen og dens muligheder i et udvalg bestående af arkitekter, entreprenører og repræsentanter fra kommunen. 

I slutningen af september etablerer Bo Hus byggepladsen, og det sker, så man fortsat kan være i den gamle bygning på sikker og forsvarlig vis. Indflytning i de nye lokaler sker i løbet af efteråret 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109