23948sdkhjf

Utilfredse beboere: Erhvervsstyrelsen vil vejlede kommunerne om store sommerhuse

Der har længe været utilfredshed hos sommerhusejerne i Marielyst Ferieby.

Læs også: Pressede virksomhedsejere lægger hjemmeside ned

Kritikken går på, at Guldborgsund Kommune godkender store sommerhuse, hvor beboerne ikke mener, at lokalplanen tillader det. Erhvervsstyrelsen har nu lavet en vejledning til kommunerne, der skal sørge for, at de store sommerhuse ikke kommer i konflikt med det omkringliggende miljø. Det skriver TV2 ØST.

Vejledningen er nu sendt i høring. Hvis udkastet bliver godkendt, vil det ikke være et påbud, men en guide til kommunerne.

- Det er således op til kommunen at vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang den inspiration til planlægningsmæssige redskaber, der kan findes i udkastet til vejledning, kan anvendes lokalt og konkret, skriver Erhvervstyrelsen til TV2 ØST.

Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Søren Bonde afviser kritikken om, at kommunen ikke følger lokalplanen, når de giver tilladelse til store sommerhuse. Han anerkender, at der som udgangspunkt kan opføres sommerhuse mellem 1100 og 1500 kvadratmeter, men Søren Bonde fortæller også, at der kan søges dispensation.

I det konkrete tilfælde har kommunen tilladt en grund på 2200 kvadratmeter.

- Vi administrerer ikke efter lyst, men efter regler og bestemmelser. Vi giver en byggetilladelse, hvis den lever op til lokalplanen, og det gør den her. Det er en detailregulering, der altid kan dispenseres for, siger Søren Bonde til TV2 ØST.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.235