23948sdkhjf

KL: Kommuneforsøg bør bredes ud til endnu flere velfærdsområder

Regeringen vil give 7 danske kommuner fuldstændig frihed i 3 år på et udvalgt velfærdsområde, fortalte statsminister Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning.

Læs også: Hver femte kvinde i kommunalbestyrelser har oplevet krænkelser

Det skal lægge sporene til regeringens bebudede nærhedsreform.

Og nu kvitterer formand i Kommunernes Landsforening (KL) Jacob Bundsgaard (S) for, at regeringen sætter gang i arbejdet med reformen ved at lægge mere ansvar ud lokalt.

- Alt for ofte støder vi i kommunerne på lovgivning og dokumentationskrav, som står i vejen for, at vi kan levere en ordentlig indsats over for borgerne baseret på faglighed, lokale forhold og sund fornuft. Derfor er det rigtig godt, at der nu sættes et arbejde i gang for at gøre op med de mange regler, der dominerer velfærdsområderne, siger Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse fra KL

Samtidig peger KL-formanden dog også på, at coronakrisens pause for regler og procesregulering viste, at der endnu flere steder kan udvises støre tillid til lokal ledelse.

Læs også: Gode erfaringer fra coronakrisen: Indsatsen for beskæftigelse bliver styrket af digitale møder

Og det, mener han, bør gøres, uden at afvente resultatet af det treårige forsøg i de syv kommuner.

- Vi har gjort os en masse erfaringer under coronakrisen, som vi allerede nu kan trække på. For eksempel på beskæftigelsesområdet, hvor krisen har vist os, at vi kan levere en indsats, som borgere, virksomheder og medarbejdere er glade for, helt uden statslig kontrol og styring. Men også på ældreområdet har vi set, at der er brug for handling allerede nu. Vi skal have flere ledere tæt på kerneopgaven, og vi skal have fokus på kulturen og fagligheden på det enkelte plejehjem, siger KL-formanden.

 

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094