23948sdkhjf

Borgmester i Struer genopstiller ikke

Borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj (S), vælger ikke at genopstille ved kommunalvalget i november næste år. 

Det skriver TV Midtvest. 

Borgmesteren ønsker at bruge mere tid med sin familie, men ønsker ikke at træde ud af byrådet, fortæller Niels Viggo Lynghøj.

- Jeg er ikke spor træt at politik, og jeg synes stadig, min form er god. Men alting har en tid, og jeg efterlader kommunen i topform, så det er et godt tidspunkt til at lade en ny mand tage over, siger han til TV Midtvest.

Niels Viggo Lynghøj var borgmester i Struer fra 2005 til 2006, igen i 2009 til 2013 og senest siden 2017 til nu. Struer-borgmesteren er den nu niende siddende borgmester, som ikke genopstiller til næste kommunalvalg.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078