23948sdkhjf

Kommuner får frihed: Men de er selv storslemme, mener BUPL

De næste tre år skal I ikke overholde de love og regler, som staten har udstukket.

Læs også: Syv kommuner skal have mere frihed på et velfærdsområde

Den melding har syv kommuner fået af statsminister Mette Frederiksen (S), som åbnede folketingsåret med at lancere et spritnyt forsøg på at rydde ud statslig regulering. I to af kommunerne, Rebild og Helsingør, bliver dagtilbudsområde sat fri de næste tre år.

Mens nogle kommuner jubler over deres nyvundne frihed, er der panderynker i BUPL, skriver Fagbladet Børn&Unge.

- Vi har ikke problemer med den statslige styring. Det er den kommunale styring, som ofte volder os problemer, siger Liselotte Thomsen, formand for BUPL Nordjylland.

Samme melding kommer fra BUPL Nordsjælland, der organiserer medlemmerne i Helsingør Kommune.

- De centrale rammer er egentlig ikke så snærende. Jeg synes for eksempel, at læreplanerne er en god ramme, så jeg er lidt nervøs for, om der i stedet kommer en masse kommunale regler, siger formand Pernille Riis.

BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen, deler de lokale formænds bekymring:

- Når jeg ikke løber rundt med hænderne over hovedet i begejstring over statsministerens udmelding, er det jo, fordi de mest snærende bånd som regel kommer fra kommunerne, for eksempel koncepter, kvalitetsrapporter, evalueringsrapporter og handleplaner, siger hun.

Borgmesteren i Rebild Kommune, Leon Sebbelin (R), glæder sig derimod til, at kommunen får større frihed.

- Selv i en lille kommune som vores er den gode løsning i institution Y ikke nødvendigvis egnet til institution X. Derfor kan vi i endnu højere grad komme til at arbejde med løsninger, der passer til det enkelte dagtilbud, siger han.

I BUPL Nordjylland glæder formand Liselotte Thomsen sig over, at Rebilds borgmester vil styrke samarbejdet med lederne og pædagogerne. Hun understreger, at der lige netop i Rebild Kommune ikke er udfordringer med detaljestyring:
»Her oplever vi, at kommunen har tillid til, at ledere og pædagoger ved, hvad de har med at gøre. Nu kontakter vi kommunen for at høre om planerne. Og vi vil arbejde for, at planerne tager udgangspunkt i den dagligdag, som lederne og pædagogerne oplever,« siger hun.

I BUPL-Nordsjælland håber formand Pernille Riis også, at politikerne vil inddrage fagpersoner i processen med at finde ud af, hvordan forsøget skal forløbe. Hvis det står til Gitte Kondrup (S), formand for børne- og uddannelsesudvalget i Helsingør, er inddragelse den oplagte vej at gå, når kommunen skal finde ud af, hvordan den bruger sin nyvundne frihed:

- Når vi taler om frisættelse, så skal vi også handle frisættende. Vi skal spørge lederne, de faglige organisationer og medarbejderne, hvad de ønsker, at vi sætter fri, siger hun.

At frikommunerne skal inddrage pædagogerne og lederne i stedet for at styre dem detaljeret, er også BUPL’s klare ønske. Det er nemlig langt fra sådan, at pædagogers og lederes virkelighed ser ud i dag, siger BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen:

- Grundlæggende lider vi ikke under stram statsstyring. Til gengæld lider vi mange steder under kommunalbestyrelsernes iver efter at have fingrene helt nede i materien på institutionsniveau. Vores erfaring er faktisk, at den statslige styring på vores område langt hen ad vejen har været et bolværk mod kommunernes mere eller mindre kreative påhit, siger næstformand Birgitte Conradsen til Fagbladet Børn&Unge.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078