23948sdkhjf

Hver femte kvinde i kommunalbestyrelser har oplevet krænkelser

En undersøgelse lavet af KL viser, at 18 procent af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer har følt sig krænket. Otte ud af ti af disse har oplevet krænkelser fra en politisk kollega

En undersøgelse blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer foretaget af Kommunernes Landsforening viser, at 18 procent af de kvindelige respondenter har oplevet seksuelt krænkende adfærd.

Læs også: KL: Kommuneforsøg bør bredes ud til endnu flere velfærdsområder

Det skriver Kommunernes Landsforening, KL, i en pressemeddelelse. Undersøgelsen er foretaget blandt 2437 kommunalpolitikere. 1018 har svaret.

- 18 procent er, uanset hvordan vi vender og drejer det, 18 procent for meget. Det er vi nødt til at gøre noget ved. 

- Vi skal drøfte, hvordan vi ønsker at omgås hinanden, og hvilket miljø vi skal have i vores kommunalbestyrelser og byråd, skriver formand for KL Jacob Bundsgaard (S) i pressemeddelelsen.

Umiddelbart er det dog ikke KL, som formanden mener, der har teten, når det kommer til at ændre det billede, undersøgelsen viser.

Læs også: Ulrik Wilbek bliver ny formand for KL's Socialudvalg

- Det er en helt nødvendig dialog, man er bør tage lokalt. Det handler om at forebygge og om at have redskaberne til at handle, skriver Jacob Bundsgaard.

Samlet har ni procent af de adspurgte i undersøgelsen sagt, at de har oplevet seksuelt krænkende adfærd. Tre procent af de adspurgte mænd har svaret ja på spørgsmålet.

Undersøgelsen viser, at 79 procent af de kvinder, der har oplevet krænkende adfærd, har oplevet det fra andre politikere.

- Vi skal tage de her resultater meget alvorligt. Og jeg håber, at man i de enkelte byråd og kommunalbestyrelser vil bruge anledningen og redskaberne fra KL til hurtigst muligt at få taget debatten lokalt. 

Læs også: KL og Danske Regioner vil løfte pleje af ældre og kronikere

- Jo mere vi taler om det her, jo mere kan vi forhåbentlig også komme en forkert kultur til livs, skriver Jacob Bundsgaard.

KL skriver, at organisationen har sendt "inspirationsmateriale" til kommunalbestyrelserne, som de kan bruge i arbejdet.

/ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.235