23948sdkhjf

Sparerunde på jobcentre skal betale pension

I weekenden lykkedes det Socialdemokratiet at opfylde et stort valgløfte, da partiet sammen med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti fandt et flertal for en tidligere pension for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Ordningen vil koste 3,5 milliarder kroner årligt, give omkring 41.000 borgere ret til at trække sig tilbage i 2022 og efterlade en regning hos særligt den finansielle sektor og jobcentrene.

Sidstnævnte vil stå for omkring en tredjedel af finansieringen. 1,1 milliard kroner, der skal findes hos jobcentrene hvert år gennem en "nytænkning af beskæftigelsesindsatsen".

- Der har gennem de senere år været rigtig meget debat om, hvor effektive jobcentrene er, og om man bruger dem på den gode måde.

- Vi har gjort os nogle gode erfaringer under coronakrisen med at føre beskæftigelsesindsats på en ny måde, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) natten til lørdag, da ordningen blev præsenteret.

Hvordan det skal se ud, er dog endnu uvist. Partierne bag aftalen har forpligtet sig til at finde besparelsen. Og de vil i 2021 mødes for at aftale "den konkrete udmøntning".

Blandt dem, der driver og arbejder i jobcentrene, er der umiddelbart opbakning til at reformere jobcentrene.

Kommunernes Landsforening (KL) er åben for at gennemføre besparelserne - hvis der er tale om tiltag, som forbedrer.

- Vi har længe haft det udgangspunkt, at der er gode muligheder for at effektivisere indsatsen i jobcentrene. Netop ved at kigge på at give dem mere frihed til at holde de samtaler, der giver mening, og mulighed for at bruge de elektroniske muligheder med sager, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Ifølge Thomas Kastrup-Larsen bruger jobcentrene i dag for meget tid på blandt andet at lave indberetninger til staten, "så de kan sidde og kigge os efter i kortene". I stedet for at fokusere på, hvad der giver mening for den enkelte.

Særligt individets behov, mener Mads Bilstrup, det er nødvendigt at give mere plads til. Han er formand for Dansk Socialrådgiverforening, der har omkring 4000 medlemmer ansat i jobcentrene.

- Der foregår rigtig meget bureaukrati og rigtig mange procesforløb, som er dikteret af både lovgivning, bekendtgørelser og regler ude i de enkelte kommuner.

- Meget af det her bureaukrati og administration kunne man meget fint skære i og så sige, at vi hellere skal bruge tiden, økonomien og kræfterne på, at de borgere, der enten er sygemeldte eller ledige, kan få den rette hjælp, siger han.

Mads Bilstrup frygter dog, at besparelser kan ramme både borgere og medarbejdere på jobcentrene, hvis pengene findes ved at skære i medarbejderstaben. En konsekvens, der ifølge fagforbundet HK ikke kan undgås:

- Det er helt urimeligt, hvis det bliver de arbejdsløse og medarbejderne på jobcentrene, der skal betale prisen. HK Kommunal vil gå aktivt ind i den problemstilling og sætte fokus på konsekvenserne, så vi forhåbentlig kan få afværget de værste forringelser, siger Lene Roed, der er formand for HK Kommunal, i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078