23948sdkhjf

Kommunale forbrændinger får aflivede mink

En række kommunale forbrændingsanlæg kan i den kommende tid få en ny energikilde ind i systemet: mink.

Det skyldes, at Daka, der normalt håndterer døde dyr, ikke længere kan følge med i den masseaflivning, der sker af danske minkbesætninger som følge af coronasmitte eller frygt for øget smitte. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Dakas destruktionsanlæg kan få vanskeligt ved at følge med det meget høje tempo i aflivningerne. Derfor er Fødevarestyrelsen - sammen med Daka - ved at se på mulighederne for at frigive kapacitet til aflivede mink i Danmark. Samtidig undersøges mulighederne for at afbrænde og oplagre mink, der ikke er smittet med covid-19, bl.a. på de danske kommunale forbrændingsanlæg, skriver styrelsen.

Chefkonsulent i Fødevarestyrelsen Karsten Aagaard understreger, at de døde mink ikke udgør samme risiko for folkesundheden som raske, da de døde dyr i sagens natur ikke udånder virus.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125