23948sdkhjf

Dropper lokalliste: Venstre vokser med sjette medlem i Allerød

Venstre i Allerød Kommunes byråd er blevet et medlem større.

Det sker, efter Erling Petersen (V) har meldt sig ud af Blovstrødlisten og ind i den nu seks mand store Venstre-gruppe, skriver Sjællandske på baggrund af en pressemeddelse.

- Hidtil har jeg som eneste byrådsmedlem skullet dække alle sager i byrådets fagudvalg. Fremover bliver det en stor fordel, at jeg kan drøfte emnerne med mine kolleger i Venstre. Den nye arbejdsdeling vil give mig mere tid til fordybelse i sagerne, siger Erling Petersen ifølge Sjælldanske.

Både Venstres formand i Allerød, Niels Kirkegaard (V) samt gruppeformand Olav B. Christensen (V) udtrykker glæde over Erling Petersens indmelding. Niels Kirkegaard tilføjer , at han håber, Erling Petersen vil stille op for Venstre i 2021.

Med Erling Petersens udmelding er Blovstrødlisten ikke længere repræsenteret i byrådet i Allerød.

Erling Petersen blev første gang valgt ind i byrådet for Blovstrødlisten i 2013 med 352 personlige stemmer og genvalgt i 2017 med 398.

Han er født i 1945 i Avedøre.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.096