23948sdkhjf

Forsamlingsforbud gælder ikke for sociale tilbud

Selvom forsamlingsloftet sænkes til fem, gælder det ikke for dagligdagsaktiviteter på sociale tilbud.

I eksempelvis botilbud, herberger og krisecentre, kan der nemlig fortsat være flere brugere og personale samlet, skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Der må dog kun være højst fem personer samlet, hvis et tilbud ud over den daglige drift beslutter sig for at lave arrangementer på eller uden for tilbuddet, som f.eks. udflugter eller lignende.

Anbefalingen om, at holde afstand på to meter frem for tidligere en meter, gælder imidlertid også på socialområdet.

Ligesom tidligere vil anbefalingen dog ikke omfatte helt konkrete situationer, hvor afstanden er umulig at overholde:

”F.eks. konkrete plejesituationer, hvor en borger kan have brug for hjælp til personlig hygiejne, komme i tøjet m.v., og hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand”, lyder det i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11