23948sdkhjf

Plejehjemspersonale skal testes dobbelt så ofte

Test af plejehjemspersonale for Covid-19 vil blive intensiveret som minimum, indtil beboere er igennem anden runde af vaccination mod coronavirus.

Det oplyser Kommunernes Landsforening (KL) i en pressemeddelelse. 

Konkret bliver testkapaciteten forhøjet, så der kan testes dobbelt så ofte. Testene kommer til at foregå med den mest sikre testmetode, PCR-testen.

- Vi ser lige nu et forhøjet smittetryk i hele samfundet, og den britiske mutation truer. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi kan fordoble testkapaciteten på vores plejehjem, så vi sætter alt ind på at holde smitten for døren og sikre både de ældres og de ansattes tryghed, siger KL's formand Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen, 

Plejehjemspersonale er blevet testet systematisk hver anden uge siden anden coronabølge satte ind i efteråret. I enkelte hårdt ramte områder er det sket hver uge. Nu vil kommuner og regioner kunne tilbyde alle medarbejdere at blive PCR-testet en gang hver ugen i de kommuner, hvor smitten overstiger 20 nye smittede pr. 100.000 indbyggere.

I øjeblikket vil dte sige i alle kommuner. 

Efter konkret vurdering kan det blive to gange om ugen - i i dialog med sundhedsmyndighederne, lyder det i pressemeddelelsen fra KL.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094