23948sdkhjf

København vil dele bøder ud for snyd med lønnen

Borgerrepræsentationen i København har torsdag aften vedtaget en række vidtgående tiltag i kampen mod social dumping, skriver Fagbladet 3F.

Det betyder, at kommunen nu vil kunne uddele bøder, hvis den opdager grove overtrædelser af arbejdsklausulen, som forpligter til, at en leverandør holder sig til rammerne i overenskomsten, skriver mediet.

- Det er noget svineri, når virksomheder spekulerer i underbetaling af medarbejdere. Det vil vi ikke acceptere her i København. Derfor er jeg glad for, at vi nu får mulighed for at opkræve bøder og dermed ramme dem, der snyder, hvor det gør mest ondt – nemlig på tegnebogen, siger overborgmester Lars Weiss (S) til Fagbladet 3F.

Københavns Kommune har ifølge Fagbladet 3F regnet sig til, at de nye bøder i 2019 ville have kostet godt en halv mio. kr. i bøder til virksomheder, som snød deres ansatte.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141