23948sdkhjf

Økonomi- og personalechef fritaget for tjeneste - indtil videre

I forlængelse af arbejdet med den igangværende større advokatundersøgelse i Fredericia Kommune har Fredericia Kommune "fundet det hensigtsmæssigt" at fritage økonomi- og personalechef Tommy Abildgaard for tjeneste.

Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi er i forbindelse med egne undersøgelser, sideløbende med advokatundersøgelsen, blevet opmærksomme på forhold indenfor økonomiområdet, der skal undersøges yderligere. Derfor kan økonomi- og personalechefen ikke være på arbejde imens., siger fungerende kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal.

Kommunen ønsker ikke at forhaste sig, fremgår det, og økonomi- og personalechefen er fritaget for tjeneste "indtil videre".

- Vi drager pt. ingen konklusioner, men afventer det samlede resultatet af undersøgelserne, siger Camilla Nowak Kirkedal.

Begyndte med et grundkøb

Det er knap to måneder siden, at også kommunens daværende kommunaldirektør, Annemarie Zacho Bruun, blev fritaget for tjeneste.

Det skete i kølvandet på samme advokatundersøgelse og øvrige interne undersøgelser. De er oprindeligt foranlediget af, at den tidligere borgmester Jacob Bjerregard (S) i december kom i vælten på grund af et grundkøb, som ifølge artikler i Ekstra Bladet var på kant med loven. Borgmesteren meddelte oven på de artikler, at han ville trække sig en måned før tid.

Ingen kommentarer

Læs også: Medie: Eksborgmester lagde pres på kommune i grundkøb

Sagen fik kommunen til at bestille den uvildige undersøgelse, hvor advokaterne også skulle undersøge andre forhold udenom selve grundkøbet.

Det kom frem i forrige uge, at Annemarie Zacho Bruun efter flere ugers hjemsendelse angiveligt stadig ikke havde fået en begrundelse for hjemsendelsen

Da der er tale om en igangværende advokatundersøgelse og personalemæssige forhold, har Fredericia Kommune ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyser kommunen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156