23948sdkhjf

Aktivister lænker sig til hegn i kamp mod Fælled-byggeplaner

Selvom det i forrige uge endte med et ja fra byrådet i Københavns Kommune til at bygge en ny bydel med boliger, skole og erhverv på et indhak af det sydlige Amager Fælled, mønstres der stadig solid modstand fra lokale borgergrupper.

Fredag formiddag har aktivister således lænket sig til et hegn ved indgangen til byggeområdet i protest mod byggeplanerne på området, , skriver mediet Arbejderen.dk.

Det skyldtes, skriver Arbejderen, at de mener, at planerne er en forbrydelse mod naturen. Flere fuglearter og andre dyrearter vil nemlig blive jaget væk, hvis byggeplanerne gennemføres:

- Det er nemlig forbudt at jage lærken væk og indskrænke vandsalamanderens habitat, som de gør. Vi står her altså for at forhindre forbrydelser mod naturens rettigheder, siger aktivisten, Ida Dalsgaard Nicolaisen til Arbejderen.dk.

Aktionen er fredag eftermiddag fulgt op af en demonstration, hvor en større gruppe mennesker ved 16-tiden er mødt op på Amager Fælled for at protestere mod det varslede byggeri, oplyser Arbejderen.

Den planlagte bydel er tidligere gået under navnet ”Vejlands Kvarter”, men kaldes nu ”Fælledby”.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093