23948sdkhjf

Herning-borgmester udgiver bog

Til august træder Lars Krarup (V) tilbage som borgmester i Herning, men inden da udgiver han en bog om sine knap 20 år som kommunens førstemand. Det skriver Herning Folkeblad onsdag.

Bogen hedder »Mennesker og muligheder« og vil beskrive en række oplevelser og erindringer, som ifølge forfatteren kunne være interessante for eftertiden.

- Der kan ellers være noget lokalhistorie, som går tabt. Jeg kan bidrage med viden, som kun jeg har, siger Lars Krarup til Herning Folkeblad.

Uden at ville løfte sløret for detaljerne forklarer Lars Krarup, at der i bogen vil være afsløringer og ny viden, som ikke har været fremme før.

- Der vil både være ting om mig personligt og episoder, der aldrig har været beskrevet før, siger han.

Bogen vil både blive en lokalhistorisk beretning og et kig »behind the scenes«, forklarer borgmesteren.

- Drivkraften for mig har været at få de ting, jeg har haft i hovedet, ud i fingrene og over i en bog. Jeg synes selv, at den er blevet læsevenlig og spændende, men det er selvfølgelig min version af det skete, siger han.

Bogen udkommer 28. maj.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094